Hvis du bruger Instagram som en vigtig markedsføringskanal, bør du nok læse videre her.

Tidligere har Instagram fungeret kronologisk, hvilket vil sige, at opslag bliver vist, alt efter HVORNÅR de er blevet lagt op. Det betød derfor, at hvis din virksomheds Instagram-profil havde 1.000 følgere, så ville dine opslag også nå ud til de 1.000 personer.

Dette ændres nu, idet den Facebook-ejede virksomhed opdateres med en ny algoritme, der er i stil med Facebook-algoritmen. Dette betyder, at opslag på Instagram fremover vil blive vist, alt efter hvad algoritmen tror, du gerne vil se baseret på interesser, din relation til personen der poster opslagene, og hvor stort dit engagement er.

For virksomheder har det den store konsekvens, at ikke alle dine følgere ser alle de opslag, du ligger op. Dette stiller helt nye krav til indhold og engagement fra brugerne, og samtidig bliver annoncer på Instagram også vigtigere i forhold til at være synlige på platformen.

Hvordan kan jeg stadig få mine følgere til at se mine opslag?

En af måderne hvorpå man kan komme uden om dette problem er ved at bede sine følgere om at ”slå opslagsnotifikationer til”. Dette er der allerede mange virksomheder og personer, der har gjort under #turnmeon.

Det eneste man skal gøre, er at trykke på de 3 prikker i øverste højre hjørne på den bruger man gerne vil følge, og derefter slå notifikationer til. Dette betyder, at du får en notifikation, når denne bruger ligger noget op.

Populære opslag vil blive boostet mere

Det er svært at sige præcis hvordan den nye algoritme på Instagram kommer til at fungere, men meget tyder på at den vil ligne den der er på Facebook meget med hensyn til hvilke opslag der får mest opmærksomhed. På Facebook er det jo således, at hvis du har et opslag, der får rigtig mange likes, så vil Facebook automatisk vise den til endnu flere, idet algoritmen regner med at mange også er interesseret i dette opslag.

Ændringen på Instagram kommer til at blive implementeret gradvist de næste par måneder, så hvis ændringen ikke er kommet i din feed endnu, så er det altså ikke fordi, du er så heldig ikke at få den. Om ikke andet bliver det spændende at se, hvilke konsekvenser denne ændring har for privatpersoner såvel som virksomheder.

Skriv til os